lørdag den 9. oktober 2010

Chokomousse med hindbær/vaniljecreme

Ingredienser:

150g 70% chokolade
2 pasteuriserede æggeblommer
4 pasteuriserede æggehvider
50g sukker
1 bl. Husblas
1 spsk vanilie
50g sukker
2 spsk maizena
3dl sødmælk
1 pasteuriseret æggeblomme
2 dl piskefløde

Moussen:

Chokoladen smeltes over et vandbad. Havldelen af sukkeret og æggeblommerne piskes sammen til en æggesnaps med håndmixer. Chokolade og æggesnaps piskes sammen.

Æggehviderne piskes stive med håndmixeren. Lidt af æggehviden kommes op i chokoladen og piskes sammen.

Chokoladen hældes op i den resterende æggehivde og vendes forsigtigt rundt. Det er vigtigt man ikke pisker det voldsomt sammen, ellers mister man den tykke mousse konsistens.

Flødecreme:

Husblas lægges i blød i en ½l kold vand. Sødmælk, sukker, vanilje, maizena, æggeblomme kommes i en gryde over varme, og piskes indtil det tykner. Gryden tages af varmen. Vandet vrides fra husblassen og kommes op i gryden og piskes sammen med cremen. Cremen dækkes af film der slutter tæt, og sættes på køl en time.

Fløden piskes til flødeskum sammen med en lille håndfuld friske hindbær. Det vendes forsigtigt med den afkølede creme.

Der kommes en god klat creme ovenpå chokomoussen. Pynt evt. med friske hindbær og brombær.


Det kan let være en tricky dessert at lave, men gør man det rigtigt er det den perfekte aflutning på en 3-retters menu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar