søndag den 18. juli 2010

Chilidog

Store hotdogbrød
Pølser
Bacon
500g hakket oksekød
1 dåse brune bønner
Tomatpuré
1 stort løg
Rød chili
Syltet paprika
Revet cheddar
Dijon sennep
Olie
Salt
Peber

Start med at lave en kødsovs: Hak løget og svits i olie. Når løgene er gyldne, hæld oksekødet oveni og brun. hæld derefter en dåse brune bønner, 2 spsk Dijonsennep og 2 spsk tomatpuré i. Samt så mange hakkede chilifrugter som du mener du kan klare (kan evt erstattes med jalapenjos). Smag til med salt og peber.

Herefter steger du en pølse svøbt i bacon. Varm dit brød i ovnen et par minutter, uden det bliver sprødt. Fyld brødets bund med syltet paprika. Læg pølsen ovenpå, og hæld chilisovsen ud over. Til sidst kommer du revet cheddar på toppen. Og så ska den bare have en tur i ovnen ved 150 grader indtil osten er helt smeltet.

Tip: Køb en god slagterpølse. Forsteg pølsen ved middel varme, uden bacon, indtil overfladen er brun og sprød uden at være sprækket. pak den derefter ind i bacon og steg igen indtil bacon'en er sprød.

Tip: Hav et stort koldt glas sødmælk klar, i tilfælde af du har overvurderet dine evner indenfor chilispisning ;-)

Her serveret med chilifries, som består af ovnstegte kartoffelbåde marineret i olie, sennep, ketchup, knust chili, samt tørret oregano og basillikum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar