tirsdag den 3. august 2010

Sigøjner rulle med østblok salat

ja så blev det tid til at trylle lidt spare mad frem
denne ret er lavet af rester fra en kål/kylling suppe jeg lavede igår.

så jeg må vel hellere starte med at skrive opskriften på suppen.

½ hvidkåls hoved
5-6 gulerødder
3-4 forårsløg
250 gr. kylling filet
løg
4-5 fed hvid løg
knust chili
bulgarsk krydderi blanding
salt og peber

start med at svits 4-5 fed halv knust (mast med siden af kniven), et par gulerødder i store stykker,et løg groft skåret og krydderierne i olie i en gryde, smid kylling fileterne op til de svitsede grøntsager og lad dem lige bide i gryden.

tilsæt 1½ liter vand, og lad det hele koge op, og bagefter småkoge i en halv times tid.
efter den halve time, sigt suppe, læg kylling stykkerne til side, og sæt den sigtede suppe over og småsimre igen, smid suppeurterne ud.

smag suppen til med med salt og peber. snit et halvt kål hovede ultra tyndt, og snit gulerødderne i en ultra tynd julienne på en mandolin. hvis man ikke har en mandolin, kan man også bare rive gulerødderne groft. snit 3-4 forårsløg fint og tyndt. hak kyllingen i bitte små stykker og til sæt så både kød og grøntsager til suppen, lad den få et hurtigt opkog.

server med lidt hakket persille på toppen.
ps det er en meget meget fyldig suppe.

nå! men tilbage til sigøjner rullerne.

grøntsager og kylling rester fra suppen
4 fladbrød eller tortilla'er
lidt revet cheddar
1-2 spsk stærk sennep
1-2 spsk mayo
bulgarsk krydderiblanding
salt og peber
flydende honning (gerne rosenhonning)

si suppen.
rist grøntsagerne og kyllingen på en pande med lidt olie til massen har fået lidt farve. bland dressing af sennep, mayo, honning og krydderier.
vend grøntager og kylling mixet i dressingen.
læg en god potion på en tortilla og fold den som en lille pakke/rulle.
læg alle rullerne i et fad, drys lidt revet ost over og 2 fint hakket forårs løg
i ovnen med fadet, med staniol på i 10-12 minutter ved 220 gr.
af med staniolen og skru ned på 150 grader, og lad osten blive gylden.

anret med østblok salaten, og et lille drys hakket persille på toppen.

Østblok salat :

et kvart hvidkåls hoved
2 gulerødder
citron saft
sukker
klar eddike
bulgarsk krydderiblanding

snit grøntsagerne ultra tyndt og fint, hæld citronsaft på efter smag, godt med eddike og lidt sukker og krydderier.
lad det trække en god times tid.
salaten skal være sprød, sur og frisk.



PS. nu vi er sparehjørnet, der er ingredienser for cirka 50 kroner, og mad nok til 2-3 mennesker i 2 dage. se det er sgu spare mad og så smager det fantastisk!.

ja mange af ingredienserne er de samme og de går igen i både salaten, rullen og supper naturligvis.
men på 3 forskellige måder, kogt, friske og sprøde, og marineret.

hvis det skulle ha' været fuldblods sigøjner mad, havde jeg nok fravalgt cheddar'en og taget en god gedeost istedet.

Og så er der lige lidt stemningsmusik til at nyde måltidet.



Приятного аппетита!

2 kommentarer:

  1. Hva er det for noget fiskemad der står i dåsen ved siden af?

    SvarSlet
  2. det er det fine kryddermix... købt i en "bod" på en lille bjergrestaurant ude midt i ingenting i bulgarien...købt af en gammel dame med tørklæde endda! for 2 leva

    SvarSlet