lørdag den 20. marts 2010

Cheese Burger

En helt klassisk Burger som de laver dem på ethvert burger joint ...bare bedre!


til 2 personer:

400 gram hakket oksekød
Almindelige burgerboller
Iceberg salat
Store tomater
Agurk
Løg
Burgerdressing el. Ketchup
Miracle Whip
ost
Salt/peber

Snit salat i så lange og tynde strimler som muligt. Iceberg er det ENESTE rigtige! Skær tomat og agurk i tynde skiver. Evt store pickles. Hak et løg fint. Evt et rødløg.

Del hakkekødet op i 2 klumper a ca. 200g pr. stk. Form dem til flade bøffer. Diameteren skal være større end bollen, da fedtet får bøffen til at "krympe" under stegning. Drys salt og peber på begge sider. Læge dem på en forvarmet pande. Hvis der bruges fedtfattigt kød, kan der tilsættes fedtstof til stegning. Når bøffen vendes lægges en skive ost på. En almindelig toast-ost er det de bruger på grillbarene, men der findes utallige skiveskårne alternativer.

Kom bollerne i forvarmet ovn på 100-150 grader. En sesam bolle fra Føtex eller Rema1000 er hel fint, bare det er de store. Hvis man gerne vil gøre lidt mere ud af det, kan man evt bage bollerne selv, men hvorfor gøre det mere besværligt end højest nødvændigt. Tag bollen ud af ovnen inden den bliver for hård.

Skær bollen over. smør begge dele med miracle whip. læg en lille håndfuld salat på, hakket løg. Gi det en ordenlig sjat dressing, spar ik på det! (hvis den ska være lidt sundere, kan man bruge tomatketchup i stedet) Læg 3-4 skiver tomat på. Tag bøffen af panden, og læg den ovenpå. Læg 4-5 skiver agurk ovenpå osten. Gi det endnu en go sjat dressing. Smid en lille håndfuld salat ekstra på, og læg bollens overdel på, og så er det burgertid!

Hvis den skal spices op kan der kommes en røvfuld bacon i. Hvis den ska ha lidt mere bid, kan man erstatte agurkerne med jalapenjos.

Æd den, grill-fatter nede fra hjørnet! Jeg kan lave en burger der er dobbelt så go som din til ½ pris! ...men måske ik lige så hurtigt. Den eneste hemmelighed er nok bare at man ska kræse lidt mere for det end de gør nede hos den lokale...

Servér med pomfritter og en kraftig rødvin, og du har et fantastisk måltid. Eller iskold cola hvis man ska tidligt op næste morgen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar