søndag den 18. juli 2010

Big Chunk Kødsovs

500g oksekød
1 stort løg
3 fed hvidløg
4-5 store gulerødder
En bakke store champignon
Oksebouillon
½dl balsamico-
eddike
2 spsk sukker
2 dåser hakket tomat
2 tsk paprika
4 laurbærblade
1 tsk frisk estragon
Jalapenjos
2dl rødvin
Olivenolie
Maizena
Salt
Peber

Skær gulerødder og champignon ud og store stykker (en stor gulerod skal ikke deles i mere end 6 stykker, og kun de allerstørste champignon halveres).

Hak løg og hvidløg. Svits i olivenolie sammen med paprika og estragon i en stor gryde. Når løgene er gyldne, brunes kødet. Herefter hældes hakket tomat, balsamicoeddike, rødvin, oksebouillon i og bland sammen. Tilsæt paprika, en spsk hakket jalapenjos, laurbærblade, salt, peber, og sukker.

Balancen mellem sukker og eddike skal være rigtig, så her skal der muligvis smages til (vent med dette til gulerødderne har simret et stykke tid, da disse i sig selv gør retten lidt sødere). Smag også til med salt og peber.

Når det hele simre hældes først gulerødderne i. Disse skal simre i 30-45 minutter. Kom herefter champignon i og lad det hele simre 10 minutter mere.

Jævn med maizena.

Servér med kartoffelmos eller frisk pasta.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar